Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Gå til betaling
Castrol Racing A 747
Castrol Racing A 747
Den berømte High Performance 2-takt pre-mix olie til karting, cross, spreedway, road racing og MRC.

A747 er udviklet fra R-olierne. Ved blanding af R-olie med specielt udviklede syntetiske olier, er det lykkedes at bibeholde det meste af R-oliernes ekstreme evne til at modstå varme og hårde belastninger. Men A747 giver også en meget renere forbrænding - selv efter lang tids brug er der stadig blankt og rent i cylindrene.

A747 kan dog have en tendens til skumdannelse i regnvej samt sænkning af kompressionsmuligheden - disse ulemper kan undgås ved at vælge efterfølgeren: Castrol Racing XR77.

Er ikke længere CIK/FIM godkendt.

Karting:
Legendarisk karting olie - testet gennem utallige sejre på banen. Anbefales til relativt varmtgående motorer - helst over 14.000 omdr. Til kartmotorer med over 20.000 omdr kan Castrol Racing R30 være et fordelagtigt alternativ grundet bedre holdbarhed ved de højeste stempelhastigheder. Til relativt koldtgående motorer - under 55-60 grader - kan Biolube 2t være et bedre alternativ, da den brænder helt rent selv ved lave temperaturer.

Cross:
Kører du 125 cc cross? - kører du med gassen i bund og trimmer farten på koblingen? - så får du glæde af A747. Kun når du kører stærkt nok, får du også varme nok til at brænde olien ordentlig af, så du ikke får belægninger i cylinderen. Ellers bør du anvende Castrol Racing R2.

Speedway:
A747 er egentlig ikke udviklet til 4-takt motorer - men alligevel er der vældigt gode erfaringer med olien til speedway. Den smører som den skal - men bedst af alt, holder den motoren fint ren invendig. De nævne problemer med A747 gælder ikke 4-takt motoren - her fungerer olien optimalt under alle forhold.

Road Racing:
A747 er velegnet til 2-takt road racing motorer - helst med over 12-14.000 omdr.

MRC:
Velegnet til 2-takt MRC motorer.

API TC
Pris ved 1 151,20 DKK

   Vis med moms
«-Tilbage
Castrol Racing A 747
Anbefal
Print

I forbindelse med køb på VantageRacing.dk er du velkommen til at kontakte vores tekniske rådgivning
på 48 28 18 86, hvis du er i tvivl om produktvalget.